· Favorit-extensions til Firefox
Adblock
Gør hvad navnet siger, blokerer reklamer. Sæt det op med tilpas mange generiske reklamehosts som f.eks. adtech.de, og nyd at browse reklamefrit. :)
Link · Skærmbillede
All-in-One Gestures
Har man først vænnet sig til det, kan man ikke leve uden. Mouse gestures gør det muligt at udføre diverse handlinger alene ved at holde en knap nede og bevæge musen op, ned, til højre eller til venstre - eller en kombination af førnævnte. Luk tabs med ned-højre, gå tilbage med venstre, frem med højre osv.
Link · Skærmbillede
Live HTTP Headers
Som udvikler har jeg ofte brug for at kunne holde øje med hvad der rent praktisk sker, når en given side indlæses. Med Live HTTP Headers er det muligt at følge alle requests direkte, og med muligheden for at filtrere specifikke requests fra med regular expressions, er der ikke alt for meget clutter at overskue.
Link · Skærmbillede
Flashblock
Med Flashblock indlæses flash-elementer på sider først når du klikker på dem. Rigtig rart hvis man ikke er topglad for Flash - som jeg ikke er. :)
Link · Skærmbillede
Tabbrowser Preferences
Giver mulighed for at sætte tabs op på helt vildt mange forskellige måder. Rigtig rart når man ikke er tilfreds med Firefox' indbyggede muligheder.
Link · Skærmbillede
CustomizeGoogle
Giver mulighed for en masse smart opsætning på Google, heriblandt tæller ud for søgeresultaterne, mulighed for at lave samme søgning på en portion andre søgemaskiner, direkte links til billeder i stedet for Googles grimme frame, osv. Rigtig rart! Nåh ja, og så kan man vælge at bruge Google Suggest som standard, lækker detalje.
Link · Skærmbillede
Web Developer Toolbar
Jeg forstår ikke hvordan jeg nogensinde overlevede uden Web Developer-værktøjslinjen. Funktionerne er utroligt mange, men bl.a. kan man slå CSS fra, fjerne cookies, slette cache, validere sider, vise block-elementer, outline elementer, osv. Puha, genialt plugin.
Link · Skærmbillede
IE Tab
At long last! Muligheden for at rendere en side med IE direkte i en Firefox-tab. Det er helt utroligt rart at kunne nøjes med at have Firefox åben, og alligevel have muligheden for at teste sites i IE, åbne netbank osv.
Link · Skærmbillede
