· Pendler mellem Odense og København

Se også min blog om at pendle på 734.dk - den er totalt spændende!

Min skønne kæreste kom ind på medicinstudiet i Odense i februar 2006 - da jeg i de sidste 3 års tid har drevet firma i København sammen med razor Jørgensen og dr. Gensmann, var der derfor kun en mulighed, da vi besluttede os for at flytte sammen: Jeg måtte pendle. :)

Jeg har besluttet mig at skrive lidt om fordele og ulemper samt de erfaringer jeg har gjort mig, så det kan komme andre til gode. At pendle 3 timer om dagen er nemlig ikke nødvendigvis et rent helvede.

Min situation

Først lidt om mig: Jeg er mand, 25 år, uddannet multimediedesigner i Ikast, startede virksomheden GMTA ApS i oktober 2003 med to gode venner fra København og tog fuldtidsarbejde i virksomheden TBWA\PLAY i oktober 2005. Jeg har datet min kæreste Mette siden august 2001, og i sommeren 2006 blev vi enige om at vi burde flytte sammen. Hun studerer medicin i Odense og da hendes skoletider er meget skiftende, blev vi enige om at jeg var den, der bedst kunne pendle.

3 dage ugentligt sidder jeg hos TBWA\PLAY og 2 dage ugentligt er jeg i GMTA's lokaler. Begge virksomheder ligger i København, så jeg kommer ikke uden om at skulle til byen alle hverdage i ugen. Heldigvis er begge virksomheder meget fleksible mht. hjemmearbejde, så engang imellem arbejder jeg hjemmefra. Da begge virksomheder arbejder med IT, og jeg er udstyret med en bærbar computer, kan jeg også få arbejdet en del i toget hver dag - faktisk giver mine 3 timers rejsetid mig ca. 2 timers ekstra arbejdstid dagligt.

Betaling

Et pendlerkort koster månedligt 3450,- fra Odense st. til Nørreport st. De 320 km rejse hver dag giver dog et pænt fradrag på mellem 75.000 og 90.000 årligt afhængig af hvor lang ferie man holder m.v. Dette betyder, at det reelt set er "gratis" for mig at pendle hver dag. Besøg SKATs hjemmeside for at regne ud hvad du kan få i fradrag.

Afgang, ankomst, forsinkelser og DSB

Jeg tager normalt lyntoget fra Odense 7:29 hver morgen, hvilket betyder at jeg skal hjemmefra ca. 7:20. Toget skal, ifølge planen, ankomme i København kl. 8:44, men det er ikke altid dette holder. For tiden har BaneDanmark forlangt hastighedsnedsættelser på mange strækninger mellem Odense og København, og det betyder, at rejsetiden er temmelig variabel. Vi er dog sjældent mere end 5 - 10 minutter forsinkede.

Til daglig kan jeg oftest forlade arbejde en halv time før tid, så jeg kan nå lyntoget kl. 16:53 fra København. Det bør være i Odense kl. 18:09, men igen giver hastighedsnedsættelser m.v. normalt ca. 5 - 10 minutters forsinkelse. Jeg er dermed hjemme ca. 18:30.

Forsinkelser, ud over de nævnte ovenfor, optræder faktisk utroligt sjældent. Jeg er ganske imponeret over DSBs evne til at holde planen på trods af arrangementet med BaneDanmarks ansvar for skinner samt disses generelle tilstand. Skulle toget blive forsinket, er DSB gode til at informere, enten via højttalerkald i toget eller på skærmene på stationerne. Det betyder, at jeg kan holde kæresten godt opdateret med hvornår jeg kommer hjem, hvilket hun vist sætter pris på. :)

Fordele

Ulemper

Tips

Har du spørgsmål til at være pendler, så skriv endelig - kontaktinfo finder du i højre side et sted.

· Tilfældigt citat

If it's all the same to you
Here's what I'm going to do
I'm going to buy a gun
And I'm going to shoot everything, everyone
And then I'm coming for you
Cos it was you that drove me too
This could be the last train

Travis - Last Train

· Kontaktinformationer

David Mc Nally
Mageløs 9B, 2tv
5000 Odense C
david snabel-a mcnally prik dk