· Forfatteren

Bag dette temmelig narcissistiske site (ja, det handler jo mest om undertegnede) gemmer sig en ung mand på ca. 28 år, der i daglig tale går under navnet David Mc Nally. Det fulde navn tæller yderligere et par mellemnavne, men disse afsløres ikke for hvem som helst.

Jeg, den unge mand, David Mc Nally, blev født en sommeraften i et lille hus i udørken Voel. Her boede jeg de første par år af mit liv, indtil mine forældre besluttede, at Danmark var yt og Ghana var in. Det næste halvandet år blev tilbragt blandt negere, skov og jordveje, en hyggelig tid jeg ikke husker en dart af.

Tilbage i Voel tilbragte jeg de naeste år med at føre mig frem i børnehaven og forbande min nyligt tilkomne søster. Skole kom jeg ogsaa i, og det hele gik egentlig som det skulle, indtil mine forældre fandt ud af, at Danmark var yt og (Tjekko)Slovakiet var in. 2 år senere, og med min første computer i tasken (Mac LC II, 16 MHz, 6 MB ram, 40 MB harddisk, 12" skærm), kom jeg tilbage til Danmark, en masse sjove oplevelser og venner rigere. Festligt, helt sikkert!

Nogle år senere tog jeg min P166 MMX under armen og tog på efterskole. En hyggelig tid med enormt hyggelige mennesker.

Efter at have tilbragt et år på efterskolen, en hel weekend med at tude og 3 uger i Amerika, var jeg klar til gymnasiets sproglige linje i Silkeborg.Det hele blev indledt med en hel formiddags folkedans, ikke skide god reklame. Det gik jo hverken værre eller bedre end at jeg blev halvdoven og relativt netafhængig, hvilket resulterede i at jeg tog 3G eksamen på særlige vilkår (5 mundtlige eksamener, 2 skriftlige) - og bestod. Juhu, nu var jeg klar på næste store uddannelsesmæssige udfordring.

Og PUH, hvor blev jeg snydt. Jeg startede på Multimediedesigneruddannelsen i september, og allerede i første time om HTML (... allerede her hopper kæden jo lidt af), vidste jeg at jeg var gået forkert. Niveauet var frygteligt lavt, vi var flere der vidste langt mere om emnet end læreren, der tydeligvis blot havde startet Frontpage aftenen før, lavet lidt flaf og kigget på koden. Jeg tog dog chancen og satsede på at tingene blev bedre. Det gjorde de også, til dels, men også kedeligere. Virksomhedslære får man jo satme aldrig brug for! Alt i alt tror jeg jeg var i skole 65% af tiden, og jeg bestod alligevel med et snit tæt på 10.

I slutningen af skoleåret blev jeg kontaktet af en mand med en mission. Dr. Gensmann ville gerne tjene millioner på udvikling til web, og han ville gerne dele dem med mig. Jagten på en tredje, teknisk mindet, partner gik ind, og i de mørke afkroge af IRC fandt vi razor Jørgensen, et af de klogeste mennesker jeg kender. I oktober 2003 stiftede vi GMTA ApS og siden da har vi prøvet at få verden til at forstå, at tableless design, Linux, Coca Cola og Britney er det fede pis. Det går udemærket indtil videre.

· Tilfældigt citat

I have not failed. I've just found 10,000 ways that won't work.

Thomas Alva Edison

· Kontaktinformationer

David Mc Nally
Mageløs 9B, 2tv
5000 Odense C
david snabel-a mcnally prik dk